Lifecoaching

– skab forandring i dit liv

Coaching handler om at blive lyttet til, modtage vejledning og blive inspireret til en ny retning. Lifecoaching henvender sig til alle og er derfor altid et individuelt forløb, der tager udgangspunkt i netop din udfordring. For uanset om du befinder dig mellem to job, er erhvervsleder eller studerende, forælder eller bare føler dig stagneret i en situation, kan det være givende og forløsende at vende dine udfordringer med en kyndig coach.

I et lifecoaching-forløb oplever jeg ofte, at mine klienter får kastet lys over en situation, hvor den reelle problematik gemme sig i skyggen, og dermed finder vi sammen ind til løsningen gennem guidning og vejledning og får skabt nogle nye intentioner og muligheder, der bidrager til din personlige udvikling.

Den personlige udvikling kan have privat eller arbejdsmæssig karakter, og tilgangen er den samme: det handler om at få sat sig nogle realistiske mål. Måske har du brug for håndterbare redskaber til at skabe forandring i livet; det kan lifecoaching også bidrage til. Ønsker du at skifte job, har du udfordringer i familien, føler du dig grundlæggende usikker på dit næste skridt? Befinder du dig i en livskrise? Helt konkret kan du stille dig selv nedenstående spørgsmål:

– Har du et mål i livet?
– Er dine mål realistiske?
– Er du træt af at gentage de samme handlingsmønstre?
– Vil du lære dig selv bedre at kende?
– Vil du et andet sted hen end der, hvor du befinder dig?

Jeg kan hjælpe dig til at sætte nogle mål, der er mulige at nå og give dig fundamentet til at nå derhen gennem en åben dialog.

Jeg tilbyder lifecoaching som online-sessions, men vi kan også mødes hos Evexia eller et helt tredje sted, hvor det passer bedst ind i dit liv og din kalender.

Er du klar til en livsforandring eller vil du hellere blive, hvor du er?